Livet med kræft i æggestokkene

Reaktioner og tanker ved alvorlig sygdom

At gennemgå et behandlingsforløb for kræft er en kæmpe omvæltning for de fleste. Det kan være en udfordring at få en almindelig hverdag til at fungere og fortsætte med familie- og arbejdsliv efter det, man har været igennem. 

Mange ser frem til, at livet igen bliver som før kræftsygdommen ramte. Det tager tid at acceptere, at det er en ny situation, og at man ikke nødvendigvis kommer tilbage til sit 'gamle jeg'.

Selvom livet ikke bliver som før, kan det sagtens blive et godt liv fyldt med glæde og gode oplevelser.

Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Der er forskel på, hvordan man reagerer - og hvornår man reagerer. 

Livet som pårørende kan også være krævende. Det kan være svært at vide, hvordan man støtter bedst muligt, og det er ikke unormalt, at de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Du kan finde råd og vejledning her: 

Reaktioner og tanker

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Motion under og efter behandlingsforløbet

Bevægelse i din hverdag er godt for dig både under og efter behandlingsforløbet. Det styrker kroppen og vil også give dig mere energi. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin. Mange oplever at føle sig bedre tilpas efter at have rørt sig. Du kan tale med din læge, hvis du har brug for hjælp til at komme i gang med at træne.

Nogle er glade for at træne sammen med andre kræftpatienter. Du kan finde et træningshold for kræftpatienter i din kommune eller hos din lokale kræftrådgivning. 

Læs mere om motion og træning, når du har kræft, og få idéer til, hvordan du kan få mere motion ind i din hverdag:

Motion og øvelser til kræftpatienter

Træningshold i kræftrådgivninger

Kost under og efter behandling

Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Og efter kræftbehandlingen kan sund mad være med til at give dig ny energi og styrke kroppen. Din vægt og appetit er afgørende for, hvad der er sund mad for dig. 

Under selve behandlingen er det normalt at tabe vægt, men det er en vigtig forudsætning for vellykket behandling, at du fortsat spiser og ikke taber dig for meget. 

Nogle afdelinger har tilknyttet diætister, som kan rådgive dig om, hvordan du skal spise, og din læge vil også kunne rådgive dig.

Følg de almindelige anbefalinger, hvis du ikke har spiseproblemer

Hvis du kan spise, som du plejer, og ikke taber dig, kan du følge de samme retningslinjer for sund og kræftforebyggende mad, som gælder for alle andre. Dvs. at spise en varieret kost med fokus på fuldkorn, frugt og grønt, fisk og skaldyr, lyst kød og planteolier. Mange grøntsager kan være med til at styrke dit immunforsvar. 

Læs mere om kost og få inspiration til sund mad:

Kost og opskrifter

Gode råd ved nedsat appetit og vægttab

Hvad kan du forvente efter operation?

Efter en stor operation i bughulen vil der gå lang tid, oftest tre-seks måneder før man er tilbage i sin normale fysiske form. I denne periode er det vigtigt at lytte til kroppens signaler og ikke prøve at forcere genoptræningen. 

Kroppen gennemgår mange restitutionsprocesser, og derfor det er nødvendigt at give kroppen den fornødne ro. Det kan være en gode idé at tage et hvil eller to, måske flere, i løbet af dagen. Læg dig f.eks. med en pude under benene, der ofte vil være hævede, specielt hvis du har fået fjernet lymfeknuder i bækkenet og bughule.

Du kan begynde med små gåture, efter du er blevet udskrevet fra hospitalet, og mindre cykelture efter fire-seks uger. Du må ikke overanstrenge dig fysisk, men igen lytte til kroppens signaler.

Kræftsygdommen kan påvirke din seksualitet

Mange kræftpatienter oplever, at sygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal gribe den nye situation an. De fleste oplever, at lysten kommer igen, når sygdommen er kommet på afstand.

Hvis du er i et parforhold, er det vigtigt, at du og din partner forsøger at dele jeres tanker om kærlighedslivet, så I ikke risikerer at tage fejl af hinanden. Sammen kan I måske finde andre måder at bevare intimiteten på. Hvis det er svært at tale om, er det en god idé at få hjælp til det. Tag f.eks. kontakt til en kræftrådgivning i nærheden af dig.

Find kræftrådgivning tæt på dig

Påvirkning af seksualitet

Har du mistet din seksuelle lyst?

Hvis du har mistet den seksuelle lyst, kan sensualitetstræning måske hjælpe. Sensualitetstræning går ud på at genoptræne sin seksuelle lyst og genfinde det, man kan kalde for den psykiske lyst. 

Sex kan være andet end samleje

Hvilke senfølger kan du opleve efter behandlingen?

Diffuse mavesmerter kan være en følge efter en stor operation i bughulen. Det skyldes oftest 'sammenvoksninger'. Det betyder ikke, at organerne er vokset ind i hinanden, men at deres tidligere glatte overflade, så organerne frit kunne forskydes i forhold til hinanden, efter indgrebet ikke længere er glat. Organerne 'klistrer' derved sammen, hvilket kan medføre smerter. 

En kikkertoperation (laparoskopi) kan muligvis bedre dette. Det afhænger af det oprindelige indgrebs omfang, om en kikkertoperation kan gennemføres.

Stomi og gener fra brok i arret på maven

Efter operation for æggestokkræft må nogle kvinder leve med en stomi. Måske opstår der med tiden et ønske om at få lagt stomien tilbage. Man kan også ønske at få fjernet eventuel brok (hernie), som kan opstå i arret på maven.

Der er desværre ikke altid muligt med en ny operation til at fjerne stomi eller brok. Det kræver altid en individuel vurdering, der afhænger af hvor omfattende ens tidligere operation har været og om der er foretaget andre operationer i bughulen. 

Hvis man har et stort ønske om at blive opereret eller er meget generet, kan man blive henvist til en samtale med en mavetarm-kirurg, som kan vurdere sandsynligheden for et godt resultat i det enkelte tilfælde. I overvejelserne bør risikoen for, at der kan opstå tilbagefald også indgå i forhold til ønsket om operation. 

Træthed (fatigue)

Mange, der har fået behandling for kræft, oplever stor træthed. Denne særlige træthed kaldes også fatigue, og det er en almindelig bivirkning af behandlingen og en af de hyppigste senfølger efter kræft. Selve sygdommen kan også gøre dig træt.

Hvis du lider af længerevarende træthed - og måske også søvnløshed - kan du opleve en overvældende følelse af svaghed og mangel på energi. Det kan gøre det svært at koncentrere sig og måske også svært at tænke og tale klart. For de fleste vil dette kun være en overgang, og tilværelsen vil gradvist blive normal igen.

Den træthed, du måske oplever, kan du ikke nødvendigvis sove dig fra, men du kan gøre forskellige ting for at mindske den. Blandt andet kan motion - i det omfang du har overskud til - hjælpe. Lidt er bedre end ingenting. 

Hvad kan du selv gøre: 

• Find en balance mellem hvile og aktivitet
• Prioritér hvad der er vigtigt for dig
• Planlæg at gøre de vigtigste ting, når du har mest energi

Du kan finde råd og vejledning til at håndtere træthed her: 

Træthed som senfølge efter kræft

Lymfødem efter operation

Mange kvinder med kræft i æggestokkene får i forbindelse med operationen fjernet lymfeknuder i bækkenet og langs hovedpulsåren. Den del af operationen indebærer risiko for udvikling af såkaldt lymfødem, der er en hævelse, som skyldes, at lymfevæsken ikke bliver ledt væk.

Generne ved lymfødem kan variere fra uro og træthedsfornemmelse i benene i de lette tilfælde til hævelse af benene og eventuel hævelse over kønsbenet og nederste del af mave.

Lymfødem er ikke farligt, men det kan være ubehageligt, hvis du ikke får det behandlet. Der er gode muligheder for at kontrollere og begrænse lymfødemet, så det generer mindst muligt i dagligdagen. 

Under indlæggelsen vil du blive instrueret i øvelser, der kan forebygge udvikling af lymfødem. Hvis du får lymfødem, har du mulighed for at få henvende dig til din kommune og søge kompressionsstrømper som hjælpemiddel.

Behandlingen udføres af specialuddannede lymfødemterapeuter, og udover kompressionsstrømper består den af hudpleje, massage og daglige øvelser.

Læs mere her:

Lymfødem efter kræft­behandling

Find fysioterapeut med speciale i lymfødem

Hvis du oplever føleforstyrrelser efter kemoterapi

Føleforstyrrelserne skyldes nervepåvirkning, der ofte viser sig som milde til moderate symptomer i form af følelsesløshed, prikken eller stikkende smerte i hænder og fødder. Hos nogle vil generne være vedvarende. Øget dosis kemoterapi kan forværre symptomerne.

Læs mere om føleforstyrrelser efter kemoterapi:

Føleforstyrrelser (nerveskader)

Få styr på tankerne

Reaktionerne er helt naturlige, men kan være svære at takle. Nogle klarer sig uden hjælp, mens andre har brug for støtte fra netværket eller professionelle.

Mentale teknikker som mindfulness, visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft. Mange kræftpatienter oplever tankemylder, og her kan især mindfulness være en god hjælp.

Find råd og vejledning her:

Mentale redskaber - få styr på tankerne

Genoptræning i din kommune

Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. 

Det er vigtigt, at du får en genoptræningsplan, inden du bliver udskrevet fra hospitalet, da det giver dig ret til gratis genoptræning i din hjemkommune.

Flere kommuner tilbyder genoptræning for kræftpatienter. Det kan f.eks. være en fysioterapeut, som kan guide dig.

Hvis du er i behandling med kemoterapi, kan du søge om at blive tilknyttet motionsholdet ’Krop og Kræft’, som er intensiv træning under behandling.

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over sundhedstilbud i din kommune eller region til bl.a. kræftpatienter. Læs mere her:

Sundhedstilbud

Motion og øvelser

Genoptræning

Rejse og forsikring

Hvis du har kræft og rejser på ferie i udlandet, tager du ikke dine danske rettigheder med. Du bør derfor undersøge, hvordan du er dækket af det blå EU-sygesikringskort og af din rejseforsikring.

Det er også en god ide at tale med din læge om, om eventuelle vaccinationer er nødvendige, og om du skal have antibiotika med på rejse, så du ved behov kan blive vejledt telefonisk ved infektionssymptomer. Læs mere:

Rejse og forsikring