Understøttende behandlinger ved Waldenströms makroglobulinæmi

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med understøttende behandling ved Waldenströms makroglobulinæmi. Det kan for eksempel være blodtransfusion ved blodmangel, plasmaferese ved forhøjet IgM og tyktflydende blod eller behandling, der stimulerer knoglemarven, hvis blodtallene er lave.

Blodtransfusion

Bliver din blodprocent lav på grund af Waldenströms sygdom, kan du blive behandlet med kemoterapi eller rituximab. Hvis der er tydelige symptomer på blodmangel, kan du få en blodtransfusion, dvs. et drop, hvor du får indsprøjtning med blod fra en bloddonor.

Hvis du samtidig med blodmanglen har et stærkt forhøjet IgM (antistof) i blodet, kan blodplasmaet være meget tyktflydende. Blodplasmaet er den væske, som blodlegemerne svømmer rundt i. 

Hvis du får blodtransfusioner på dette tidspunkt, er der overhængende risiko for, at blodgennemstrømningen i de små blodkar til hjernens forskellige områder kan gå helt i stå. Det kan føre til eller forværre symptomer på hyperviskocitet, for eksempel blødningstendens, svimmelhed, hovedpine, forvirring, mv.

Det kan derfor være nødvendigt at få sænket IgM niveauet, inden du får blodtransfusion. Det kan gøres med kemoterapi, hvis lægen skønner, at du kan vente med blodtransfusion, eller ved plasmaferese, hvis lægen vurderer, at du hurtigt har brug for blodtransfusion.

Plasmaferese

Hvis du har symptomer, der skyldes at dit blodplasma er for tyktflydende, kan du blive behandlet med plasmaferese.

Ved plasmaferese får du filtreret blodet og fjernet den del af blodet, der indeholder det forhøjede IgM antistof. Den del, som fjernes, bliver erstattet med normalt albumin, som udvindes fra blodplasma fra bloddonorer.

Behandlingen foregår ofte i en blodbank. Du får lagt en kanyle i en blodåre i hver arm. Kanylen er forbundet til en maskine, der i løbet af 1-3 timer udskifter plasmaet med normalt donorplasma. Blodets røde og hvide blodlegemer samt blodplader bliver ført tilbage i kroppen af maskinen.

Behandlingen kan gentages, så ofte det er nødvendigt, indtil dannelse af IgM fra kræftcellerne i knoglemarven er kommet under kontrol med anden medicinsk behandling (ofte bortezomib  og/eller bendamustin).

Knoglemarvsstimulation

Hvis knoglemarven har svært ved at komme i gang i forbindelse med behandlingen, kan den stimuleres på forskellig måde.

EPO

Hvis din blodprocent bliver ved med at være lav, kan du få EPO en gang om ugen, hvor der samtidig er nøje kontrol af dit IgM niveau.

Blodets tykhedsgrad kan ændre sig og ved symptomer bør tykhedsgraden måles.

G-CSF

Hvis du har lav koncentration af hvide blodlegemer i blodet, og det har betydning for, om du kan få behandling, kan det være nødvendigt at få G-CSF behandling som et engangsdepot.

Engangsdepotet kan evt. gentages flere dage i træk for at mindske risikoen for infektion.