Behandling med binyrebarkhormon (dexametason/prednisolon)
Binyrebarkhormon er meget anvendt i behandling af lymfekræftsygdomme, da det kan få selv store sygdomsramte lymfeknuder (lymfomer) til at skrumpe betydeligt.
Binyrebarkhormon kan få selv store lymfomer til at skrumpe betydeligt. Det skyldes, at lymfocytterne kan bringes til at aktivere såkaldt ’programmeret celledød’, så de går til grunde, og symptomerne vil derefter aftage.
Virkningen er desværre ofte kortvarig og kan give en del bivirkninger. Behandlingen kan blandt andet medføre type 2-diabetes, knogleskørhed, tab af muskelmasse, ændret fedtfordeling og markant øget modtagelighed for infektioner. Ved længerevarende behandling kan man også udvikle måneansigt.
Dexametason/prednisolon bruges derfor kun kortvarigt i op til 5 dage (prednisolon) eller som en ugentlig behandling (dexametason).