Vær med som deltager
Klar til en hyggelig og meningsfuld dag med andre i lokalområdet? Læs her, hvordan du tilmelder dig Stafet For Livet og støtter kræftsagen.
Sådan deltager du
Alle kan være med til Stafet For Livet: Børn, gamle og alle derimellem. Alle skridt tæller!
Kender du allerede et hold, kan du tilmelde dig holdet på stafettens hjemmeside. Fx hvis din nabo, kollega eller et familiemedlem har oprettet et hold.
Tilmeld dig her: Find en stafet nær dig
Det koster 150 kr. for voksne og 75 kr. for børn under 18 år at deltage. Det er gratis at oprette selve holdet.
Vil du være holdkaptajn?
Holdkaptajnen er holdets primus motor, der sikrer, at humøret er højt, og deltagerne har de nødvendige informationer.
Holdkaptajnen opretter holdet og kan invitere tidligere og nye deltagere til at være med.
Er du fuld af gode idéer, kan du inspirere til holdets indsamling under og op til selve stafetten.
Det er gratis for dig at deltage som holdkaptajn.
Læs mere: For holdkaptajner
Vær med på et åbent hold
Har du ikke selv et hold?
Så har de fleste stafetter et åbent hold. Lad os sige, at du fx vil deltage med din familie på fire, men gerne vil være en del af et lidt større hold.
På det åbne hold er alle velkomne. Det kan vise sig at være en gave i sig selv at møde andre fra dit lokalområde og få nogle gode snakke og grin, mens I går for den gode sag.
Du kan tilmelde dig helt op til stafettens start og under stafetten, men vi foretrækker, at du gør det lidt før, hvis det er muligt.
Find en stafet nær dig
Hvad siger tidligere deltagere?
Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole
En efterskole kan hurtigt blive en lille boble, men til Stafet For Livet finder eleverne ud af, at verden er meget større, og får åbnet op for dybere samtaler.
SAND- De Hjemløses Landsorganisation
SAND - De Hjemløses Landsorganisation - deltager i Stafet For Livet for at mindes deres venner, der er ramt af kræft, og for sammenholdet.
Bo Michelsen A/S
Entreprenørvirksomheden Bo Michelsen A/S er med for at have en hyggelig dag med kolleger, deres familier og venner, støtte en god sag og være med til at udvikle byen.
Det går din støtte til
Bliv klogere på, hvordan Kræftens Bekæmpelse bruger de midler, der indsamles via Stafet For Livet.