Flere benytter sig af stoptilbud
Flertallet ønsker at stoppe uanset hvilke nikotinprodukter de bruger, men nikotinafhængighed kan være svær at slippe ud af især på egen hånd. Den mest effektive vej er at få hjælp undervejs enten af kommunen, Stoplinien eller Kvit. I kan gøre en forskel ved at udbrede kendskabet til stoptilbud. På denne side kan I finde inspiration til dialogen med kommunen og regionen.
Hvordan kan arbejdes gribes an?
Det er et krav at kommunerne har et nikotinstoptilbud, så de er en central samarbejdspartner. Danske Regioner har en ambition at hospitaler og almen praksis i højere grad henviser til nikotinstopforløb, så de spiller også en nøglerolle. Derfor er dialogen med kommuner og regioner vigtig.
Ved at udbrede kendskabet til stoptilbud hjælper I mange mennesker med at nå deres mål og forbedre deres sundhed. Et ryge- og nikotinstop giver altid helbredsgevinster uanset hvornår man stopper.
Til jeres arbejde har vi udarbejdet to vejledninger til henholdsvis kommuner og regioner. I finder vejledningerne herunder.
Dialog med kommunen om stoptilbud
Denne vejledning beskriver, hvad I kan gøre og være opmærksom på inden, under og efter et møde med kommunen om stoptilbud.
De enkelte overskifter i vejledningen kan udfoldes, og nærlæses.
Dialog med regionen om stoptilbud
Denne vejledning beskriver, hvad I kan gøre og være opmærksom på inden, under og efter et møde med regionen om stoptilbud.
De enkelte overskifter i vejledningen kan udfoldes, og nærlæses.
Hvis I ønsker mere viden om enten afhængighed eller hvordan man kan støtte en anden i et stop, så kontakt Røg- og nikotinfri Fremtid