Folketingsvalg 2026
Tirsdag den 24. marts 2026 er der folketingsvalg. Her på siden kan I se, hvordan I som frivillige kan engagere jer i valgkampen – og sætte kræftsagen på dagsordenen.
Værktøjskassen nederst på siden opdateres løbende med flere materialer. Seneste opdatering: 4. marts kl. 11.25 - skilt til brug på sociale medier.
Hvorfor engagere sig i valgkampen?
Som frivillige har I mange gange før været med til at rykke politikernes holdninger på områder, der har betydning for kræftsagen - ikke mindst i forbindelse med valg. Derfor kunne nogle af jer måske også have lyst til at deltage i dette års valgkamp op til folketingsvalget.
Kræftens Bekæmpelse har derfor udarbejdet et materiale, som I kan dykke ned i og bruge i forbindelse med folketingsvalget - i det omfang I har tid og lyst til det.
Fokus for indsatsen er på tobak og nikotin, og håbet er, at vi både på kort og længere sigt kan være med til at flytte sundhed. Valgkampen er nemlig en unik mulighed for direkte indflydelse og dialog med vores politikere.
Nederst på siden kan I blandt andet finde et budskabspapir, to baggrundspapirer, forslag til læserbrev samt forslag til SoMe-opslag. Dyk ned i det, og brug de dele, som I synes giver mening for jer.
Dét arbejder vi for under valget
Højere cigaretpriser redder liv.
Færre rygere betyder færre dødsfald, mindre sygdom og et sundere samfund – og nu viser en ny beregning, at det vil koste staten langt mindre end hidtil antaget at hæve prisen på tobak og nikotin.
Derudover skal det være let og gratis adgang til ryge- og nikotinstop for alle danskere, mener Kræftens Bekæmpelse.
Som frivillig kan du være med til at sprede Kræftens Bekæmpelses budskaber om at:
- Prisen på tobak og nikotin skal op på mindst 120 kr.
- Der skal være gratis og let adgang til ryge- og nikotinstop til alle
De gode argumenter
Værktøjskassen
Som frivillige kan I være med til at sprede Kræftens Bekæmpelses budskaber om tobak og nikotin. Det kan I gøre på forskellige måder, afhængig af, hvor meget tid I ønsker at bruge.
Vi har samlet en række redskaber og gode råd herunder, som løbende vil blive opdateret med skabloner, der gør det lettere at deltage i valgkampen.
Sådan kan I arbejde politisk
Ønsker I at påvirke politikerne til at træffe beslutninger til gavn for kræftsagen? Så kan vores poltiske håndbog være en hjælp. Den tager jer trin for trin gennem de forskellige dele af arbejdet, som det kan være nyttigt at forholde sig til.
Se mereFind redskaber til kommunikation
Vi har lavet en samling gode råd og redskaber til jer, der ønsker at kommunikere om jeres mærkesager og aktiviteter. Hvad enten du ønsker at få din historie i et lokalt medie, skrive en pressemeddelelse, et læserbrev eller at bruge sociale medier.
Se mere