Andel der overlever kræft
Her på siden kan du læse mere uddybende om, hvor stor en andel af kræftpatienterne, der gennemsnitligt overlever deres kræftsygdom mere end 1 eller 5 år efter, at de fik diagnosen.
Inden du læser statistik
Det er en god idé at overveje, om du vil kende risiko og lægens vurdering af et sandsynligt forløb for din kræftform. Nogle finder statistik beroligende, fordi det er noget konkret at forholde sig til. Andre synes, statistik er skræmmende og upersonlig.
Mærk efter, hvordan du har det, inden du læser statistik om kræftsygdomme.
Det er vigtigt at huske, at statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper og ikke udsiger alt om den enkelte. Den enkeltes risiko for at få kræft kan afvige meget fra gennemsnittet, ligesom det er forskelligt, hvor længe den enkelte overlever sin kræftsygdom.
Relativ overlevelse
Overlevelsestallet er sandsynligheden for at overleve en kræftsygdom i henholdsvis 1 eller 5 år efter diagnosen, hvor der ses bort fra risikoen for at dø af andre årsager. Der er ikke taget højde for, hvor udbredt sygdommen var hos den enkelte, da den blev konstateret (dvs. hvilket stadie sygdommen havde på diagnosetidspunktet).
|
|
Mænd | Kvinder |
| 1 år: | 84 pct. | 86 pct. |
| 5 år: | 71 pct. | 73 pct. |
Stigning i overlevelsen for mænd og kvinder
Mænd:
- 1-årsoverlevelsen for mandlige kræftpatienter er steget fra 69 pct. i perioden 2003-2005 til 84 pct. i den seneste periode (2021-2023), dvs i dag overlever gennemsnitlig 84 pct. af mændende mindst efter diagnosen.
- 5-årsoverlevelsen for mandlige kræftpatienter er steget fra 51 pct. til 71 pct.
Kvinder:
- 1-årsoverlevelsen for kvindelige kræftpatienter er steget fra 72 pct. i perioden 2003-2005 til 86 pct. i 2021-2023, dvs i dag overlever gennemsnitligt 86 pct. af kvinderne mindst 1 år efter diagnosen.
- 5-årsoverlevelsen for kvindelige kræftpatienter er steget fra 56 pct. til 73 pct.
Bedre kræftdiagnostik og behandling er årsagen til bedre overlevelse
Overlevelsen efter kræft i Danmark er blevet væsentligt bedre. Det skyldes blandt andet de danske kræftplaner og øgede ressourcer til kræftdiagnostik og behandling, centralisering af behandling og indførelsen af kræftpakkeforløb, der sikrer hurtig udredning og behandling af kræft. Det betyder, at flere overlever kræft end tidligere.
I de øvrige nordiske lande er overlevelsen efter kræft også blevet bedre igennem de sidste 15-20 år, men forbedringen er ikke helt så markant som i Danmark. Så Danmark har indhentet de øvrige nordiske betydeligt fra tidligere markant lavere 1- og 5-årsoverlevelse, men er stadig ikke helt på niveau for mange kræftsygdomme.
Bestræbelserne på at få den danske kræftoverlevelse op på niveau med overlevelsen i de øvrige nordiske lande ser ud til at skulle fortsætte i mange år og have fokus på en række forhold.
Kræftplaner
Danske kræftpatienter har siden 1970’erne haft en dårligere overlevelse efter mange kræftformer end patienterne i de øvrige nordiske lande.
Flere undersøgelser har peget på, at en væsentlig årsag til den historiske lavere kræftoverlevelse i Danmark er, at danske patienter i gennemsnit har fået stillet diagnosen på et senere tidspunkt end patienter i de andre lande. De fire danske kræftplaner, i henholdsvis 2000, 2005, 2007og 2016, har ført til forbedrt og hurtigere diagnostik, så kræftpatienter i Danmark kan få stillet diagnosen tidligere.
I kræftplanerne er en lang række forhold blevet endevendt, såsom at stille diagnosen, ventetider, hvor mange steder man kan få behandling, uddannelse af kirurger og etablering af møder til at planlægge behandling af den enkelte patient, hvor alle relevante specialer er til stede.
Herudover har der været fokus på patientinddragelse, sammenhængende forløb, forebyggelse af kræft og kapaciteten i sundhedsvæsenet. Der er opsat mål for de forskellige forhold, f.eks. et mål for, hvor længe en patient højst bør vente på at blive udredt og komme i behandling.