Overvægt og kræft
Personer med overvægt har en højere forekomst af en lang række forskellige former for kræft. Heriblandt nogle af de mest udbredte som kræft i tyk-/endetarm og bryst.
Den nyeste forskning viser, at der er en overbevisende sammenhæng mellem overvægt og udviklingen af visse kræftformer. I forhold til en række andre kræftformer er omfanget af forskning mindre, og det konkluderes, at der sandsynligvis er en sammenhæng.
Hvorfor har personer med overvægt højre risiko for at udvikle kræft?
Der er flere biologiske mekanismer, der kan forklare, at en overvægtig krop har en forøget risiko for at udvikle kræft. Nogle af mekanismerne er generelle, så de øger risikoen for en lang række (måske næsten alle) kræftformer, mens andre er mere specifikke i forhold til enkelte former for kræft.
Gode råd til at holde en sund vægt
Sund kost og bevægelse er et godt sted at starte, hvis du vil holde en sund og stabil vægt.
Insulin
Den vigtigste, og mest generelle, årsag til, at overvægt fører til kræft, er sandsynligvis, at en overvægtig krop ofte er i det der kaldes ”metabolisk ubalance”.
Metabolisk ubalance opstår, fordi usund kost og for lidt fysisk aktivitet gør, at kroppens celler bliver dårligere til at optage glukose fra blodet. Dette leder til øget produktion af det hormon, der hedder insulin og i yderste konsekvens til udvikling af type 2 diabetes. Forhøjede niveauer af insulin er sandsynligvis i sig selv en risikofaktor for at udvikle kræft.
Det øgede insulinniveau påvirker også niveauet af andre hormoner og vækstfaktorer, der sættes i forbindelse med øget risiko for celledeling og dermed for at udvikle kræft.
Metabolisk ubalance og vægt
Metabolisk ubalance ses hyppigt hos personer med overvægt. Men der er ikke en direkte sammenhæng mellem tallet på badevægten og sandsynligheden for at have en krop i metabolisk ubalance.
Man kan godt være slank og alligevel metabolisk usund, hvis man spiser usundt og ikke har ret mange muskler. Omvendt kan en krop, der vejer mange kilo, godt være metabolisk sund, hvis en stor del af kropsmassen udgøres af muskler og kosten er sund.
Så, uanset hvad vægten siger, vil motion og sund kost medvirke til at nedsætte risikoen for kræft.
Inflammation
En anden mekanisme der forbinder overvægt med udvikling af kræft, er inflammation. Særligt det fedt der sidder inde mellem organerne i maven og leveren, leder til en kronisk påvirkning af immunsystemet – dette kaldes ”kronisk lavgradig inflammation”.
Man kan sige, at en krop med fedt placeret inde mellem organerne, er kronisk stresset.
Denne kroniske biologiske stresstilstand påvirker sandsynligvis vores risiko for at udvikle kræft på flere måder, både ved at skabe et miljø i kroppen, der er mere fordelagtigt for, at kræften kan opstå og ved at skabe et miljø, der gør det lettere for kræften at vokse og sprede sig.
Sund kost
En sund og varieret kost kan forebygge en række kræftformer. Kostvaner kan være svære at ændre, og det er ikke noget der sker natten over. Men hvis du spiser en sund og varieret kost, kan du mindske risikoen for en række kræftformer.
Østrogen øger risikoen for kræft i brystet og livmoderen hos kvinder med overvægt
En tredje biologisk mekanisme der forbinder overvægt med kræft, er at overvægt påvirker niveauet og den indbyrdes balance mellem kønshormoner i kroppen. Det er især forhøjede niveauer af det kvindelige kønshormon østrogen, som man mener kan øge risikoen for at udvikle kræft.
Østrogen er specielt aktivt i brystet og i livmoderen. Det er derfor også i disse organer, at man mener, at østrogen kan øge risikoen for at udvikle kræft.
Østrogen produceres også i fedtvævet
Østrogen dannes hovedsageligt i æggestokkene, men der produceres også østrogen i fedtvævet. Hormonet spiller en vigtig rolle for kroppen i forbindelse med en graviditet og dannes derfor som en naturlig del af kvindens månedlige cyklus. Desværre påvirker østrogen også kræftrisikoen.
Efter overgangsalderen – højere risiko, hvis man har overvægt
Efter overgangsalderen, hvor kvinden ikke længere kan blive gravid, holder æggestokkene op med at producere østrogen, mens fedtvævet fortsætter produktionen.
Østrogen øger celledelingen i brystet og i livmoderen. Derfor vil et øget niveau af østrogen medføre en højere risiko for at udvikle kræft de steder i kroppen, hvor hormonet virker. Dette er en af de biologiske forklaringer på, at overvægt øger risikoen for at udvikle kræft i brystet og livmoderen blandt kvinder efter overgangsalderen.
Før overgangsalderen er forholdet mellem overvægt og kræft mere uklart
Sammenhængene mellem overvægt og udviklingen af kræft hos kvinder før overgangsalderen er mere kompleks, idet kvinderne naturligt har en langt højere produktion af forskellige kønshormoner.
Overvægt og fedme forstyrrer produktion af og balancen mellem de forskellige kønshormoner, men da disse ubalancer både kan øge og nedsætte risikoen for at udvikle kræft, er det vanskeligt at give et klart billede.
Nedsætter man risikoen for at udvikle kræft ved at tabe sig, hvis man har overvægt?
Der findes ikke meget viden på området, men den nyeste forskning tyder på, at et planlagt og blivende vægttab hos mennesker med overvægt, lader til at reducere den efterfølgende risiko for at udvikle kræft. Dette ses tydeligst hos kvinder efter overgangsalderen, hvor et vægttab kan reducere risikoen for at udvikle især livmoder- og brystkræft.
For mænds vedkommende er der vist mindre klare sammenhænge. Det behøver dog ikke at betyde, at der ikke er en sammenhæng, derimod kan det skyldes, at der kun er få studier om emnet, og at disse har varierende kvalitet.
En årsag til at det er vanskeligt at finde klare svar på, om et vægttab er hensigtsmæssigt, er sandsynligvis, at det ikke er vægten i sig selv der er den vigtigste parameter men derimod den metaboliske sundhed. Har man fedt placeret inde mellem organerne og/eller er man på vej til at udvikle type 2 diabetes, vil et vægttab der forbedrer disse tilstande være hensigtsmæssigt.
Men vægttabet skal helst ikke medføre, at man taber for meget muskelmasse. Uanset hvilket tal der står på badevægten, er det altid hensigtsmæssigt med en livsstil der prioriterer sund kost og motion. Dette vil lede til en sundere metabolisme og en sandsynligvis en lavere risiko for kræft, uanset om kropsvægten bliver lavere eller ej.
Den bedste anbefaling er at bevare en sund normalvægt og undgå store vægtstigninger op gennem voksenlivet.
Hvilken betydning har overvægt hvis man er kræftpatient?
Hvis man har kræft, tyder forskning på, at overvægt kan påvirke sygdomsforløbet negativt. Forskningen er dog begrænset, og indtil nu er det hovedsageligt brystkræft, der er undersøgt.
Kvinder med overvægt, der får konstateret brystkræft, har større risiko for at få tilbagefald og dø af deres brystkræft, end kvinder, som ikke har overvægt. Det gælder både hos ældre og yngre kvinder med brystkræft.
Forskningen tyder også på, at overvægt giver en større sandsynlighed for at få tilbagefald og dø ved kræft i tyk- og endetarm, æggestokke og prostata.
De biologiske mekanismer er sandsynligvis fuldstændigt de samme, som de der leder til, at en overvægtig krop har en højere sandsynlighed for at udvikle kræft. Høje insulinniveauer og inflammation er også uhensigtsmæssige for en krop ramt af kræft.
Om vægttab er hensigtsmæssigt hos kræftpatienter med overvægt, er et spørgsmål der ikke kan gives et klart svar på. Mindre fedt placeret inde mellem organerne i maven, er sandsynligvis også hensigtsmæssigt for kræftpatienter. Udfordringen er, at et vægttab i mange tilfælde også resulterer i tab af muskler. Netop bevarelse af muskelmassen kan være helt afgørende for hvordan man klarer sig under sin kræftbehandling. Den bedste måde at opretholde sin muskelmasse er ved motion. Der er studier der meget overbevisende viser, at kræftpatienter der dyrker motion, har en bedre prognose.
Der er forskning undervejs, der undersøger hvilken betydning vægttabsmedicin kan have for kræftpatienter med overvægt. Men det findes endnu ikke svar.
BMI, taljemål, talje-hofte ratio
Hvis man vil vide, om man har en forhøjet kræftrisiko som følge af overvægt, skal man både kende sin vægt i forhold til højden (BMI) og vide, hvordan fedtet er placeret på kroppen (taljemålet, talje-hofte ratio).
BMI: Sådan kan du måle, om du vejer for meget
Overvægt og fedme har man hidtil oftest målt ved hjælp af Body Mass Index (BMI), der er baseret på ens vægt og højde. Men BMI siger ikke noget om, hvordan fedtet er fordelt på kroppen.
Udregn dit BMI (Body Mass Index)
BMI = vægt i kg
(højden i m)2
Det betyder, at en person på 1,78 m, som vejer 75 kg, har et BMI på 23,7.
75
1,78x1,78 = 23,7
BMI:
- Lavere end 18,5: Undervægt
- Mellem 18,5 og 25: Normalvægt
- Mellem 25 og 30: Overvægt
- Højere end 30: Svær overvægt
51 pct. af den danske voksne befolkning har overvægt (BMI over 25).
Omkring 17 pct. af befolkningen har svær overvægt (BMI over 30).
Taljemål
En simpel måde at måle, hvor meget fedt man har på maven, er taljemålet. Taljemålet skal måles det smalleste sted mellem nederste ribben og hoftebenet.
Man har ikke for meget fedt på maven, hvis man har et:
- Taljemål under 80 cm for kvinder
- Taljemål under 94 cm for mænd
Talje-hofte ratio
En anden måde at måle fedtfordelingen på er talje-hofte ratioen, hvor taljemålet deles med hoftemålet.
Taljemålet skal måles det smalleste sted mellem nederste ribben og hoftebenet. Hoftemålet skal måles, hvor hofteomkredsen er størst.
Hvis man måler 84 cm omkring taljen og 103 cm omkring hoften, så bliver det:
84
103 = 0,82
Talje-hofte ratioen er som tommelfingerregel sundest under:
- 0,95 for mænd
- 0,85 for kvinder
Oversigt over kost og drikkevarer, der kan øge risikoen for kræft
Overblikket er lavet af det internationale kræftforskningsinstitut World Cancer Research Fund International.