Undervisningsmaterialer om sorg
Syg, død, savn og minder kan være svære emner at tale om, især hvis en elev i klassen har en alvorligt syg forælder eller har mistet en forælder eller søskende. Herunder kan du finde undervisningsmaterialer, der sætter fokus på netop disse emner sammen i klassen.
Digitale forløb til 0.-10. klasse:
Lær Om Sorg
Hvad er sorg, hvordan kan sorg se ud og hvordan kan man være en god ven for en klassekammerat i sorg?
Det kan I sammen i klassen blive klogere på gennem det digitale undervisningsmateriale Lær Om Sorg.
Der er forløb til alle klassetrin, hvor I sammen ser små film, og laver aktiviteter om sorg.
Essaysamling:
At miste
At miste er en essaysamling om sorg skrevet af unge.
De 15 essays handler om livet, døden, sygdom, sorg, glæde, følelser og forandringer og er skrevet af unge mellem 14-18 år.
Uddrag fra samlingen: ”Jeg tænker på hende hver dag, og jeg ville ønske, at kræft ikke fandtes, og at folk var mere taknemmelige for det, de har. Mange af mine venner og veninder har altid et eller andet at brokke sig over med hensyn til deres bedsteforældre. Jeg har lyst til at skrige og råbe dem ind i hovedet. Fortælle dem, at de er heldige. At verden ikke går under, fordi de strikker strømper til dig eller ikke ved, hvad en MP3-afspiller er.”
Gratis rådgivning
Arbejder du med børn og har brug for rådgivning eller sparring vedrørende et barn i sorg? Send os en mail, så sætter vi dig i kontakt med en af vores rådgivere.